Overvægtige kæledyr

Overvægt hos hund og kat er et stigende problem, op imod 30% af alle danske hunde og 40% af danske katte er overvægtige.

Det kan være svært for dyreejeren at erkende, at de har et overvægtigt dyr. De ser dyrene hver dag, og har måske ikke lagt mærke til at dyrets talje pludselig er forsvundet. Det er ikke bare på grund af udseendet, at vi skal passe på vores dyrs vægt, men fordi overvægt påvirker dyrets sundhed og livskvalitet.

• Overvægt giver øget risiko for vejrtræknings- og hjerte problemer da blodet skal passere gennem kroppen med større modstand, samt at der er øget modstand i lungerne grundet overskydende fedt.

• Der er 3 gange så stor risiko for at få slidgigt, hvis man er overvægtig, da leddene belastes af de ekstra kilo.

• Overvægt kan især hos kat give urinvejsproblemer.

• Stofskiftet belastes, og det medfører øget risiko for udvikling af sygdomme som f.eks. sukkersyge.

• Overvægtige dyr har en øget risiko ved bedøvelse, pga. belastede luftveje og ophobning af bedøvelsesmidler i fedtvævet.

• Der er en større risiko for infektioner, da immunforsvaret påvirkes ved overvægt.

Da overvægt typisk er noget der kommer snigende, er det ikke altid at ejeren lægger mærke til at deres dyrs livskvalitet bliver påvirket. Dyrene vil stille og roligt bliver mindre aktive, hvilket medføre at overvægten tiltager. Det er en ond cirkel. Ofte er det først når dyret begynder at tabe sig, at man kan se, at dyret virker mere glad og mere aktiv.
 
Overvægt udvikler sig, når indtagelsen af energi overstiger forbruget af energi. Andre faktorer, såsom genetik, stofskifte lidelser og neutralisering kan øge risikoen for overvægt. Men den primære årsag er energi ubalance, hvilket er resultatet af overfodring og for lidt motion. Upræcis afmåling af foder, for mange godbidder, inaktivitet og indendørs livsstil er alle medvirkende faktorer.
 
For at opnå et vægttab er man nødt til at overholde en fodringsplan med korrekt beregnet energiindtag, kombineret med et passende niveau af motion. Det er vigtigt, at man vælger et foder, der er korrekt formuleret til formålet. Altså et foder med et restriktivt kalorieindhold og et højt fiber og protein indhold. Dette er for at give hunden mulighed for at tabe sig uden at sulte, samt at hunden ikke taber muskelmasse.

På Tune Dyreklinik tilbyder vi GRATIS VEJLEDNING i vægttab for dit kæledyr. Vi hjælper dig og dit kæledyr igennem slankekuren med vejledning omkring fodring, godbidder og motion, samt giver gode råd til at bibeholde det gode vægttab.
Bestil en tid hos en af vores dygtige veterinærsygeplejersker på tlf. 46 13 63 11.

Dyrlægevagt

Alle dage kl. 07:00 - 23:00 Telefon +45 46 13 63 11 Se yderligere information her

Facebook

Besøg os på Facebook for gode råd og seneste nyheder!

Kontakt

dyrlaege@tunedyreklinik.dk +45 46 13 63 11 Send os en email